Registreringstallene for årets første 22 uger viser at Suzuki GSX750F er danskernes foretrukne motorcykel. I alt 176 nyregistrerede GSX750F’ere er det blevet til, hvilket svarer til 4,75% af det samlede motorcykelsalg i Danmark.
Bedst sælgende motorcykel for andet år i træk
For andet år i træk, er GSX750F den bedst sælgende motorcykel i Danmark, hvilket ikke mindst skyldes motorcyklens meget attraktive pris på bare 89.995,- Til den pris finder man næppe en tilsvarende velskabt sportstourer, hvor man får lige så meget for pengene. GSX750F leveres med en 750cc motor, 4-cylindre, rustfri udstødning og fuldkåbe.
De mest populære motorcykler i Danmark
På listen over de pr. dags dato mest solgte modeller i 2008, optager Suzuki hele 7 ud af 10 pladser, hvilket cementerer Suzuki’s position som Danmarks absolut førende MC-mærke. GSX750F ligger på en klar førsteplads efterfulgt af Suzuki Bandit GSF650, der sidste år blev kåret som årets motorcykel. På tredjepladsen kommer Yamaha FZ6 med 108 solgte MC’er.
Målrettet uddannelse af forhandlere
Udover den velkendte kombination af fornuftige priser og fremragende kvalitet, skyldes Suzuki’s succes ifølge direktør Jesper Reinhardt blandt andet det positive samspil der eksisterer til de autoriserede Suzuki-forhandlere landet over, samt den målrettede uddannelse af serviceteknikere, som to gange årligt gennemgår et intensivt kursusforløb, således at de altid er opdaterede med det seneste nye.
Læs mere om Suzuki GSX750F her.
3. juni 2008